Et duelighedsbevis består af 2 dele – en praktisk og teoretisk del. Det er delt op ligesom et kørekort til bil.
I den teoretiske del skal du i store træk lære:
- at kunne navigere i og læse et søkort
- at kunne kende og navigere omkring farvandsafmærkninger
- at kunne rette for strøm og afdrift på en sejlet distance
- at bruge kompasset og tage højde for misvisning og deviation
- at kunne beregne sejlet tid og distance
- at sejle med GPS
- at kende skibslys og signalfigurer
- at bruge vigereglerne
- at kunne tåge- og nødsignalerne
- at kunne ansvar og vagthold
- havmiljø, sømandskab, tovværk, ankring og grundstødning
- vejret og sikkerhed til søs, brand og redning
- at kunne lave en sejladsplanlægning
Som du kan se, så er det meget, man skal kunne for at få et duelighedsbevis, men på online kurset kommer vi igennem alle emner med mange eksempler og opgaver.
Eksamen den teoretiske del
Den teoretiske del er delt op i to dele.
Du får udleveret en kortopgave, som vil være en sejlads fra A til B. Der vil være nogle opgaver undervejs, bestiksejlads eller andet. Til kortopgaven skal du fremstille en sejladsplanlægning.
Du får en uge til opgaven og må gerne lave den med en medstuderende.
Du vil blive eksamineret alene i ca. ½ time. Du må gerne bruge hjælpemidler til eksamen.
Inden du bliver eksamineret, skal du lave en faktaopgave med 20 spørgsmål, som du får 30 min til at lave, og der må ikke bruges hjælpemidler.
I faktaopgaven skal der skal helst ikke være mere end 4 fejl.
Du vil inden eksamen blive trænet i kort- og faktaopgaver.
Se eksempel på en faktaopgave: https://dansksejlunion.dk/media/mrbb1jib/faktaopgave-2.pdf
Vi finder en eksamen i nærheden af hvor du bor.
Den praktiske del:
Har du i forvejen et speedbådskørekort, dækker det den praktiske del.
Har du ikke den praktiske del, kan du jo af gode grunde ikke tage den praktiske del online, du skal derfor tage et speedbådskørekort.
Speedbådskørekort bliver udbud overalt i Danmark, og sikkert også i nærheden af hvor du bor.